Hvad kræves der for at være med i KEO?

En række grundlæggende krav skal være på plads, for at du kan tilmelde din virksomhed til Kloakeftersynsordningen:

Din virksomhed skal have gyldig autorisation som kloakmestervirksomhed.

De personer i virksomheden, der skal udføre kloakeftersyn og udfærdige KEO-rapporter, skal være uddannede struktører, rørlæggere eller kloakmestre.

De personer i virksomheden, der skal udføre kloakeftersyn og udfærdige KEO-rapporter, skal have uddannelse i TV-inspektion af kloakker. Efter TV-inspektionsuddannelsen skal de have gennemført et KEO-certificeringskursus.

Du skal have ansvarsforsikring.

Du skal have PC, så du kan udfærdige KEO-rapporten.

Du skal have egnet TV-inpektionsudstyr, der som minimum lever op til følgende krav:

  • Farveoptagelser
  • Skarpe retvendte billeder, også i fleksible rør
  • Elektronisk metervisning, med angivelse af afstand pr. 0,5 meter
  • Tastatur og tekst på skærm
  • Optagelse og lagring på læsbart medie

For yderligere nformation om betingelser for medlemsskab, henvises til de til enhver tid gældende vedtægter og Kravsspecifikation.