Kloakeftersynsordningen – KEO – startede op i slutningen af august 2024. Her på siden kan du orientere dig om ordningen.
Ordningen er for dig, der ønsker en mere sikker bolighandel uden ubehagelige skjulte overraskelser i kloakker og afløb.
Der kan være fejl, skader og rotter i alle kloaker, selv om det normalt forekommer hyppigst i ældre kloakinstallationer. Med en kloakeftersynsrapport inden bolighandlen, står du mere sikkert, og undgår trælse sager om hvem, der skal betale for evt. skader på kloakken, der først opdages efter en hushandel.
Ordningen er en frivillig pendant til den obligatoriske el-synsrapport – bare for kloakker.
Er du autoriseret kloakmester, kan du tilmelde dig ordningen, hvilket indebærer, du skal leve op til en række krav, der er beskrevet i Kravsspecifikationen for ordningen, inden du kan arbejde under KEO.